søndag den 7. december 2014

Brændte mandler

F*ck de er goooo'e!!, udbrød drengene nærmest i munden på hinanden. Og det er lige hvad de er. Både med lakridspulver og uden. Dem må du simpelthen love mig at prøve. Inden jul og i julen. 

De tager kun et øjeblik at lave, og der er til flere øjeblikkes nydelse. Hvis du formår at gemme lidt... - det gik ikke så godt her ;) ...




Du skal bruge: 
150 g. mandler
3 spsk. kokospalmesukker
1 spsk. kanel
1 spsk. vand
Evt. 1-2 tsk rå lakridspulver

Sådan gør du:
Kom kokospalmesukker, vand og kanel (og evt. lakrids-pulver) på en pande og varm det op, så det smelter. Rør det godt sammen. Når det er flydende, tager du panden af varmen og tilsætter mandlerne. Rør godt rundt i det, så alle mandler bliver ”overtrukket”. Læg mandlerne på et stykke bagepapir fri af hinanden, og lad dem køle helt af. Tør dem evt. i ovnen 10-15 min. ved 120 grader, hvis du synes, de skal knase lidt mere.


torsdag den 9. oktober 2014

Iblødsatte knækbrød på havre og kerner

Kender du de der kerne-knækbrød kun lavet på kerner og æg? De er super gode, men ikke så børnevenlige... I hvert fald ikke i dette børnehjem :-).

Og så kan de også være lidt hårde ved fordøjelsen og vitamin- og mineralslugende, idet kernerne ikke er iblødsat først, og dermed ikke blevet fraspaltet fytinsyren (som hvert frø og korn indeholder for ret praktisk ikke at gå i spiring i utide). Denne fytinsyre suger vitaminer og specielt mineraler (zink, kalk, magnesium, jern m.fl.) til sig i din mave som en stærk magnet, men kan fraspaltes ved iblødsætning.

Fantastisk hvordan naturen har sit våben - og vi har vores ;-).

Mit eksperiment med knækbrød idag gik derfor ud på at iblødsætte dejen først samt at gøre dem mere børnevenlige ved at tilsætte (glutenfrit)mel til dejen også.

Det fungerede faktisk godt. SÅ godt at selv legekammeraten, som vi havde på besøg, og som ikke altid synes om mine påfund, spiste en halv plade selv ;).






Du får opskriften her:

1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. hørfrø
1 dl. chiafrø
3 dl. havremel (havregryn kværnet til mel i kaffekværn)
6 dl. vand
1,25 dl. olivenolie
2,5 tsk salt

Rør alle ingredienser sammen i en skål med en grydeske. Det er ret tyndt i starten, men frø og mel suger snart alt væden til sig. Lad det stå på køkkenbordet i ca. 8 timer.

Rør herefter rundt i dejen, og bred det halve af portionen ud på et stykke bagepapir (put et andet stykke bagepapir ovenpå, så er det super nemt at få bredt jævnt ud med hænderne), Det andet halve af dejen kommer du på en anden bageplade. Fjern bagepapiret igen, som du har brugt til at "rulle ud" med og skær dejen for med en kniv, der hvor knækbrødet skal deles efter bagningen (eller lad være og bare bræk det i forskellige rustikke stykker efter bagningen).

Bag knækbrødet midt i ovnen ved 160 grader i ca. 40 min. Lad herefter knækbrødet afkøle helt på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt beholder. Hvis midten af pladen er for blød og ikke sprød, når du tager dem ud, så knæk det yderste sprøde af, og gi midterstykket 5-10 min. mere.


Ps: Har du ikke chiafrø i køkkenskabet, så bare put lidt flere af de andre frø i, og spar så måske lidt på vandet, da chiafrø opsuger virkelig meget vand...

Pps: Har du ikke tid til hele processen med iblødsætning, så brug kun det halve vand og kom dem i ovnen med det samme ;-)


mandag den 6. oktober 2014

Fødselsdags-iskage

I fredags blev jeg 39, og derfor kom min søde søster og mine små dejlige nevøer forbi med et knus, en smuk buket og en gave - og det skulle de da selvfølgelig have en rigtig fødselsdags-iskage til gengæld for ;).

Jeg havde derfor smækket denne hurtige men søde sag sammen, og den blev spist rub og stub af 3 voksne og 5 børn.




Opskriften får du her:

Kagebund:
250 g. dadler
150 g. mandler
3 spsk. kokosolie
1 banan
2 spsk. kakaopulver
½ tsk. vaniljepulver
1 tsk. kanel
3 æg
Skal af en hel appelsin og saften af en halv

Kør det hele godt sammen i foodprocessoren og bred det ud på en bageplade med bagepapir til en lagkagestor størrelse.

Bages i 160 grader ovn i ca. 25 min.

Is:
2 frosne bananer (skåret i skiver for at skåne blender eller foodprocessor)
1 pose frosne jordbær
1 spsk. honning
1 tsk. vaniljepulver

Kør isen i blender eller foodprocessor indtil den har den rette is-konsistens. Men pas på, det er meget hårdt og du kan nemt risikere at skulle stoppe foodprocessoren eller blenderen en del gange for at skubbe isen ned igen..og så køre lidt igen...og så skubbe lidt ned igen.... osv. Selvfølgelig alt efter hvilken maskine, du ejer. Men det ER bøvlet værd! Selv på min ældgamle foodprocessor, der både er blevet skæv i opvaskemaskinen af at være for tæt på varmelegemet, og har slået revner af mit knokleri med den!

Nå tilbage til kagen.... Put nu isen ovenpå den afkølede kage og pynt med lige hvad du har. Hos mig blev det lige vindruer og hakket mørk chokolade.

søndag den 5. oktober 2014

En sundere havregrød

Vil du gerne gøre dine børns og/eller din egen elskede HAVREGRØD endnu sundere, så prøv dette...eller bare noget af det :-):

- køb glutenfrie havregryn (hvis du har mistanke om allergi/intolerance, eller bare gerne vil undgå gluten)

- sæt grynene i blød aftenen før, så den finurlige fytin-fætter minimeres (fytin er i alt korn, frø og kerner og beskytter det helt hensigtsmæssigt mod spiring i utide, men det blokerer samtidigt for optagelsen af vigtige mineraler, og gør det svære at fordøje) Denne fytinsyre nedbrydes så fantastisk ved at i blødsætte kornet/frøene ca 8-10 timer. Du koger det bare om morgenen i det samme vand.

- kog grøden på vand i stedet for mælk (hvis du har mistanke om allergi/intolerance eller bare gerne vil undgå komælk)

- kom 1 stor spsk. kokosolie i den færdige grød og rør det godt rundt (giver et fint tilskud af det sunde energigivende mættede kokosfedt, som bl.a styrker fordøjelsen og immunforsvaret og hæmmer væksten af bakterier, virus og svampe)

- slå et par æg i, når grøden er færdig og rør godt rundt i gryden under et par minutters fortsat opvarmning (gør grøden mere proteinholdig og dermed blodsukkerstabil). Eller spis et blødkogt æg ved siden af.

- kom ægte kanel og vaniljepulver i grøden, fordi det giver en god smag. Kanel virker også stabiliserende på blodsukkeret.

- brug mandelmælk over grøden på tallerkenen, hvis der skal noget flydende på (hvis du har mistanke om allergi/intolerance eller bare gerne vil undgå komælk)

- put rosiner, abrikostern, æble-/pære- eller bananstykker ovenpå, meget gerne sammen med et drys af sunde superfoods som f.eks. gojibær, chiafrø og hampefrø

- hak dadler og mandler groft og put ovenpå grøden. Det giver lidt crunch til den ellers lidt flade grød...

- mal hørfrø og sesamfrø (eller andre kerner/frø) fint i kaffekværn (og den hardcore type kan også blande brændenælde the i for bl.a. ekstra kalk) og drys det over grøden på tallerkenen. Det skal laves påny hver morgen og bruges ret straks, da de fine men sarte fedtstoffer inden i frøene let harskner.  

- VIL dine børn (eller du) have sukker ovenpå grøden, så prøv med kanelsukker lavet af ægte kanel blandet med kokospalmesukker


Prøv allerede noget af det til din morgenmad imorgen :-)

God fornøjelse med den sundere udgave af havregrød.

tirsdag den 30. september 2014

Simon's solstrålehistorie

Dette blogindlæg handler om Simon - vores første barn - på nu 10 år.

Det er rimelig langt, selvom jeg endda har skåret over halvdelen væk :-). Læs Simons historie, hvis du har lyst til at blive klogere på madens betydning.

De første 4 måneder af Simons liv var hårde. Vi bar ham konstant. Fik alt for lidt søvn. Alt for lidt hvile. Havde alt for mange spekulationer og bekymringer. Der var rigtig meget larm i vores hoveder. Han græd nemlig MEGET. Vi fandt aldrig rigtig ud af, om det var kolik (og hvad er kolik egentligt...?!) Han havde svært ved at tage på - og jeg var MEGET insisterende på, at jeg VILLE amme. Så det var besøg af sundhedsplejersken hver uge til kontrolvejning. Py ha, jeg får helt stress (igen) bare ved tanken. Det var nærmest som at være til eksamen.

Omkring 2 års alderen, da han begyndte at kunne snakke, sagde han ofte "ondt i maven", men lægen mente ikke, at der var noget alarmerende, da han aldrig var syg eller træt, var motorisk helt med og alt var helt som det skulle være. Rundt omkring sagde venner og bekendte også velmenende, at dét siger børn tit, og at de altid siger "maven", selvom det måske er andre steder, de mener.

Så vi slog os til tåls med det. (selvom jeg i mit stille sind tænkte, så det knagede)

Da han var 2½ år opdagede vi pludselig en weekend, at hans pung ved tissemanden var helt hård og hævet op som en lille ballon. Vi blev selvfølgelig forskrækkede og ringede til vagtlægen, som beroligede os med, at det var vandbrok, han havde. Vi skulle kontakte egen læge, og lade ham vurdere om det skulle opereres.

Lægen ville gerne se det an, om det ikke gik i sig selv - og hver gang til den årlige børneundersøgelse tjekkede han det - og rådede os til at se tiden yderligere an, da det hverken gjorde ondt på ham - og ikke var der konstant. Det kom og gik i løbet af dagen, men var aldrig væk i flere dage i træk. Han forsikredes os også om, at det ikke ville gå ud over fertiliteten.

Hans afføring var altid løs, ofte meget løs. Og det bekymrede mig meget, da en god fordøjelsen altid har været en af mine store kæpheste. Så jeg havde altid et ret vågent øje dér også.  

Ved 5 års undersøgelsen spurgte jeg lægen, om vi ikke kunne få ham tjekket for gluten- og mælkeallergi på baggrund af, at han ofte havde ondt i maven, havde oppustet mave, meget løs afføring, og var begyndt at få OCD-lignende tendenser - f.eks. var han enormt bange for at blive syg og kaste op, han var bange for at lege med nogen, hvis han blev syg, (og det sjove var, at han ALDRIG var syg) Desuden havde vi haft samtaler i børnehaven omkring tvangstankerne, været til børnespykolog nogle gange, ja, vi var faktisk også selv i "forældre-terapi", fordi vi troede, at det måske havde noget med os at gøre, at vi taklede ham forkert, gav for meget efter, eller tog for lidt ansvar og styring... eller noget helt fjerde, som gjorde, at han nogle gange gik helt i baglås, blev ude af flippen, i totalt raseri, panikangst - ja, vi var mildest talt lidt i chok, og vidste nogle gange ikke hvad vi dog skulle stille op. Og ville det nogensinde stoppe...?

Jeg vidste, at der kunne være en sammenhæng mellem mentale ubalancer (som ADHD, OCD, autisme, asberger osv) og maden. At hvis man ikke kan fordøje proteinet i mejeriprodukter og gluten, så kan der dannes neuropeptider (morfinlignende stoffer, som skaber rod og kaos i hjernen).

Lægen gik med til at lave en allergi-test på ham.

Testen var negativ. Så var vi så langt... Ingen allergi! I hvert fald af den ÆGTE slags...

For egen regning tog vi kontakt til Nordic Clinic i København, som laver tests på intolerancer (og meget andet).

Efter 8 uger havde vi svaret!

Simon havde en intolerance overfor mejeriprodukter og gluten - OG dannede neuropeptider.

Alligevel - trods en positiv test - havde vi ikke mod på at starte helt op.
Dels var vi bange for Simons reaktion på, at han skulle være anderledes. Kunne han takle det?. Ville det blive endnu værre med hans evige frygt, raserianfald osv? Og modsat tænkte jeg, at hvis maden var årsagen, så ville det kaos, der var i hans hoved jo forsvinde, efterhånden som han ikke fik de sager, der skabte det. Rent logik, og alligevel SÅ svært...
Også omgivelsernes reaktion var vi usikre på (var vi/jeg nu ikke lidt for meget, stakkels dreng osv osv)

SÅ vi valgte at starte op DELVIST. Det vil sige, at vi spiste 100% gluten- og mælkefrit herhjemme, og når vi/han var ude, i skole, til fødseldage, hos bedsteforældre osv - så spiste han, det der nu blev serveret.

Sådan kørte vi i 2 år!

Det var ikke noget problem herhjemme, vi havde levet næsten uden mejeriprodukter hele tiden (med undtagelse af smør og lidt fløde) - og mht. gluten så skiftede vi pastaen og lasagnepladerne ud med de glutenfrie, og brød/boller/knækbrød blev afprøvet i alle afskygninger (og gør stadig!)

Min mand kunne slet ikke have med at gøre, at hans søn skulle lide, når vi andre sad og smaskede os i boller og lagkage til fødselsdage og andre lejligheder. At vi selv skulle medbringe mad til fødselsdage i klassen og hele tiden være på forkant med situationerne osv osv. Dét synes han ville være frygtelig synd for ham, og sætte ham i et stort socialt dilemma. Så derfor blev det et kompromis med den delvise løsning.

Så blev Simon 7½ år og begyndte at blive mere opmærksom på sig selv og andre. Der opstod en udfordring i forhold til gymnastiktimerne, da Simon blev bange for, om nogle ville drille ham eller spørge til hans vandbrok - så hver fredag morgen stod vi med en dreng, der græd fra hans stod op, og til vi kørte af sted i bilen. Og det endte meget ofte med en seddel i hånden, at han havde hovedpine, ondt i benet - eller hvad vi nu lige kunne finde på i farten. Vi talte selvfølgelig med lærerne om det til sidst, og de foreslog velmenende, at vi kunne fortælle børnene det, som det var, eller at han evt. kunne bade i lærernes baderum - men det fungerede slet ikke i Simons hoved. Der ville blive alt for meget opmærksomhed omkring det, og det kunne han slet ikke forliges med.

I april måned 2012 besluttede vi (dvs. mest min mand), at NU skulle han opereres! Han skulle ikke lide mere... og ja, jeg opgav nok lidt diskussionen - selvom jeg følte, at vi IKKE havde prøvet ALT.

Da Simon og hans far kom hjem fra forundersøgelse til operation, var jeg lykkelig. Lykkelig fordi, lægen havde sagt, at han ikke ville operere! Han mente, at det kunne få større komplikationer (også kosmetisk) at operere, at det kunne nå at forsvinde af sig selv endnu, og at vi måtte forsøge at lære ham en måde at acceptere og omgås det på.

Jeg kan huske, at jeg gik ud i gangen og måtte lige nive mig selv i armen. Var det virkelig sandt, at de kom hjem og fortalte at operation IKKE var en mulighed?! Jeg var ved at tude! Af lykke!

Der var én mulighed tilbage, følte jeg, som vi skyldte Simon at prøve!
Min teori gik på, at så længe han stadig fik gluten og mejeriprodukter, så ville hans tarme være irritable og oppustede, og det kunne måske betyde større tryk/pres ned i pungen.

Jeg talte med Simon og min mand om muligheden; 3 måneder uden gluten og mejeriprodukter. Og de var begge helt med. De var parat til at gøre alt. ALT!

SÅ vi fortalte familie, venner, skole og kammerater om det, og de var helt enestående og forstående. Ja, tænk at vi havde troet andet! Det må i sgu undskylde ;)!

Vi startede d. 5. maj 2012 - og ville køre indtil efter sommerferien.

Og tænk sig! Allerede før sommerferien var vandbrokket væk og har ikke været der siden! Og de OCD-lignende tendenser aftog i den grad.

Spørg mig - om jeg ikke havde lyst til at råbe det HØJT alle vegne!! Hør nu her... Mad GØR en forskel - Forstå det, du kan gøre uendeligt meget selv! Du kan spise dig til meget, og du kan spise dig fra meget!

Efter godt 1 år med total udelukkelse af mejeriprodukter og gluten, begyndte vi så småt at introducere det igen. Og hverken de OCD-lignende tendenser eller vandbrokket er vendt tilbage. Men vi passer stadig på, og spiser nærmest ikke mejeriprodukter eller gluten herhjemme.

Jeg kan stadig få tårer i øjnene ved tanken om alt det vi og Simon har været igennem - og måske kunne have været skånet for. Og samtidig tror jeg på at der er en mening med alt - og en lærdom i alt. Og nu - hvor vi er på den anden side - tænker jeg jo tilbage på det forløb, som en kæmpe gave, øjenåbner og en erfaring rigere. For os alle.

Så kære forældre derude:
Tænker i, om det kunne være noget for dig eller dine børn at ændre kostvaner, så bliv ved med at arbejde med det. Undersøg, læs, søg, spørg....og hav antennerne ude. Læg mærke til symptomerne, de kommer for at fortælle noget vigtigt. Og HUSK intuitionen slår sjældent fejl!


fredag den 17. januar 2014

Sunde kugler

Jeg har skrevet om sunde kugler flere gange før. Men en god sag kan ikke gentages for tit.
Du får lige her endnu en opskrift i samme boldgade. Den kan jo varieres i det uendelige, og lige efter hvad køkkenskabene byder på. Mine skabe indeholder ofte ingredienser til disse kugler, så det bliver dem, foodprocessoren oftest kører rundt med. Og specielt i denne måned - som traditionen tro er helt sukkerfri - er disse meget velkomne...





Opskriften lyder:
300 g. figner
20 dadler
3 håndfulde mandler
3 håndfulde hasselnødder
2 store spsk. rå kakaopulver
1 spsk. hampeproteinpulver
1 spsk. hybenpulver
1 spsk. kanel
1 tsk. vaniljepulver
½ tsk. kardemomme
1 stor spsk. kokosolie
2 spsk. appelsinsaft
Reven skal af 1 hel appelsin

Det hele køres i foodprocessor til en sammenhængende klump. Tril en masse kugler og rul dem evt. i kokosmel, lakridsrodspulver, hybenpulver eller lad dem blot være som de er. Stil dem på køl. Eller i fryseren. Så holder de længere. Måske ;)

Et godt og tidsbesparende tip fra mellemste barnet her:
Fyld det kuglerne skal vendes i (f.eks. kokosmel) i en plastikpose. Kom ca 10 kugler i posen af gangen og ryst ;)