søndag den 19. februar 2012

Hvilken kostretning kører du i? # 1

Sundhedsstyrelsens kostråd, Raw food, stenalderkost/paleo, fit for life, blodtypekost, low carb, syre/base, plus-minus, kernesund, vegatarisk, vegansk, ayurveda, mælkefri, sukkerfri, glutenfri, glykæmisk indeks - you name it!

Py ha...kostretningerne er mange!
Hvilken en passer til netop dig...og mig?

Jeg indrømmer det gerne. Jeg har ikke svaret!
Eller sandheden om sundheden. Sandheden om din sundhed.

Hvad der er sandt og sundt for mig, er ikke nødvendigvis sandt og sundt for dig.
Vi er lige så individuelle væsener, som der er dråber i havet.

Derfor må mit bedste bud på svaret være:
Vi har hver især vores eget svar og sandhed om vores sundhed.

Kun DU kan mærke din krop, og kun DU kan fornemme, hvad der er bedst for dig.
Derfor er alle kostretninger lige gode - eller lige dårlige, om du vil.

Ofte komplicerer vi tingene. Hvorfor ikke bare.. keep it SIMPLE?
Hvorfor leve i frygt for ikke at gøre det "rigtige"?
Hvorfor ikke begynde at leve mere i tillid til, at du gør det "rigtige" for dig - lige nu.
Vi er ofte så hårde ved os selv og lever i en evig kamp - alt det vi bør og skal.
Tænk hvis denne kamp, angst, frygt og hårdhed er langt værre for sundheden, end det vi egentlig putter i munden!

Jeg tror på lidt af hvert - og alt med måde.
Jeg blander med fryd og glæde alle de forskellige kostretninger sammen i et sammensurium...til mit helt eget. Jeg foretrækker ikke nogen bestemt kostretning, men sund fornuft, ren logik og ikke mindst at følge min mavefornemmelse.

Jeg går ind for LYT-TIL-DIN-KROP KOST.
Hvordan er dit velbefindende, dit humør, din energi, din fordøjelse...?
Fungerer det ikke som det skal, er det tegn på, at du må lave noget om.
Forsøg dig frem. Gør noget nyt.
Kun du kender din krop og kan mærke hvad den har bedst af.
Velvidende at det kan være svært at skelne mellem "mærkeapparatet" imellem ørerne og i kroppen. . .

Læs min næste blog, hvor jeg skriver mere præcis omkring, hvad vi gør her i familien...
Måske du kan finde lidt inspiration.

4 kommentarer:

Hanne sagde ...

Hej Jane,

tusind tak for et godt indlæg om kost"trosretningen" eller mangel på samme.
Det er en helt befrielse at få lov til at følge sin egen overbevisning for hvad, der er bedst for én selv og familien! Det giver menlig et super resultat at plukke lidt for hver trosretning og gøre det til vores egen! Så følges det heller ikke som en ulovlighed eller en overskridelse af tro´s reglerne.
I vores hus med både glutenfri og mælkefrie udfordringer bliver maden ændret i forhold til behov og overskud. Når der er lavvande i energien laves almindelige retter, som både alm. og allergier kan spise! TIlgengæld når der er overskud så bliver alle retter lavet om og alle spiser det hele!
Tak for tilladelsen til friheden inden for madlavning!!
Mvh. Hanne

Malene fra Paleolivet og Brombleberries sagde ...

Hej Jane. Personligt trives jeg rigtig godt på stenalderkost. Det har givet mig et helt fantastisk overskud i forhold til før i tiden, hvor jeg ALTID ALTID var ved at dø at træthed om eftermiddagen. Ligesom jeg altid var sulten, dengang jeg spiste brød.

Jeg skriver lidt om det på min blog, og forsøger at huske at nævne, at jeg ikke altid gør det perfekt, men også anvender min egen fortolkning, af den tro´s retning
www.paleolivet.blogspot.com

Tak for masser af god inspiration. Du har en spændende blog!

Jane Ryberg sagde ...

Hej Hanne.

Dejligt at du skriver her, og dejligt at du kan bruge det, jeg skriver til noget :-).

Hurra for mad-friheden (fantastisk ord ;-)), i forhold til kost"trosretningen"...men dermed ikke sagt at vi skal droppe alt det sunde, næ nej, tværtimod :-)

Kh Jane

Jane Ryberg sagde ...

Hej Malene

Tak for din besked her. Sjovt nok, så havde jeg været forbi din blog tidligere og også vendt tilbage til den flere gange. Spændende med alle dine opskrifter og din delagtiggøren i dit paleo-liv.
Det vil jeg fortsat følge! :-)

Skønt for dig, at du har fundet din vej til større sundhed og mere energi og overskud! Det glæder mig at høre.

Kh
Jane