lørdag den 10. marts 2012

Mor's Messi morgenmad

Til fodboldstævne idag med vores yngste dreng Marcus på snart 6 år, kom en far hen til mig og sagde:

Hvad giver du den dreng til morgenmad...?? Hold op et skud han har - og sikke en energi! Det er da heeelt vildt!

Selvfølgelig spurgte han for sjovt, men jeg stod nu alligevel og tænkte for mig selv, at han skulle da bare lige vide... ;-)




Herhjemme kalder vi det for Mor's MESSI morgenmad.
Alt det supersunde har efterhånden fået betegnelsen MESSI - som vores fodboldtossede drenge (og far!) ser et uendeligt stort lys i. MESSI er blevet mere til et begreb her i vores hus, end en person. Gad nok vide om Messi egentligt er så supersund i virkeligheden, som her hos os...:-O... :-).

Her kommer opskriften på Mor's Messi morgenmad: 
150 g. frosne røde bær (f.eks. hindbær, jordbær)
100 g. frosne blå bær (f.eks. aronia, blåbær, brombær) .
3 frosne spinatkugler
1 avocado
½ banan
1 dl. iblødsatte cashewnødder / mandler / paranødder (skift mellem dem fra dag til dag)
1 dl. iblødsatte sesamfrø / hørfrø / græskarkerner / solsikkekerner (skift mellem dem fra dag til dag)
1 medjoul dadel 
1 tsk. kanel 
1 tsk. vaniljepulver
Fyld blenderen op til kanten af ingredienserne med:
1/2 vand
1/2 granatæblesaft / aroniasaft - uden tilsat sukker. (varier mellem dem). Kan udelades og bare laves med vand.

Blend det hele et par minutter.

Kom forskelligt toppings ovenpå, som f.eks. hampefrø, chiafrø, gojibær, morbær, tørrede æbletern, hakkede mandler/nødder.

Hertil olie (f.eks. hørfrø, udos choice, licasol) på ske - eller gør som vi: tag en "snaps" bestående af ganske lidt saft (pressesaft og ikke koncentrat). Heri kommes 1 spsk. aloe vera og 1 spsk. olie (vi bruger Nordic Naturals Arctic cod liver oil +D

Ved siden af får vi ofte enten:
  • et blødkogt æg eller 
  • en pandekage (lavet aftenen i forvejen eller fra fryseren)

Morgenmaden er bare så supervigtig. Derfor står jeg gerne (læs: for det meste...) op kl. tidlig fra den ellers så lune og lokkende dyne - så hellere slække lidt på aftensmaden...hvis tiden eller energien ikke rækker begge steder.

Hvordan ser morgenmaden ud hos jer? 
.

5 kommentarer:

Malene fra Paleolivet og Brombleberries sagde ...

Vi får også nogengange smoothie a la den du beskriver. Stort set samme ingredienser + lidt proteinpulver. Og nogen gange bruger vi frossen brocolli i stedet for spinaten eller begge dele.
Vi hakker nødderne og bruger dem som drys ovenpå sammen med fx kværnet hørfrø, kokosflager og hvad vi nu lige har.
Men oftest får vi æg. Røræg - omelet - blødkogt æg med noget grønt og måske lidt "salt" i form af skinke eller bacon. Masser af proteiner. Mums

Ditte P sagde ...

Det ser simpelthen så lækkert ud! Er jeg nødt til at afprøve en dag. Jeg spiser mest skyr med bær, hørfrøolie og til tider mysli og/eller rosiner på.

Det hænder dog jeg spiser scrambled eggs med lidt spegepølse/hamburgerryg i og så en god portion ærter og bønner.

Jane Ryberg sagde ...

Malene, lyder skønt - og god idé med broccolien. Det er afprøvet nu og kan slet ikke smages :-). Tak for tippet.

Kh Jane

Jane Ryberg sagde ...

Ditte, ja jeg elsker også scrambled eggs med grønt, men det er børnene her ikke så begejstrede for, så det bliver kun i weekenderne at jeg når at lave 2 forskellige slags morgenmad ;-).
Tak for din kommentar her.

Kh Jane

Unknown sagde ...

Jeg får en Smoothie hver morgen af 80 gr. bær, ½ pære, 3 dl. sojamælk fra Naturli', 1 spsk. valleproteinpulver, 2 spsk. knuste hørfrø, 1 tsk. koldpresset kæmpenatlysolie, 1/4 tsk. kanel, 1/4 tsk knust ingefær og 1/4 tsk. vaniljepulver - mums!
Pigerne får hjemmelavet müsli - med masser af nødder, kerner, tørret frugt, æbletern, boghvedeflager, quinoaflager, havregryn og cornflakes - hertil rismælk fra Naturli' den røde :o)
Tusind tak Jane for inspiration - skal helt klart prøves - både iblødsætning og opskrift på morgenmad ;o) Kh. Annia